"Livet giver mest til dem, der får mest ud af det, livet giver dem" - Russ Harris

Acceptance and Commitment Therapy (ACT)

ACT er en videnskabeligt dokumenteret metode - en del af tredje generations kognitiv terapi og en effektiv terapiform til håndtering af:

  • stress
  • søvnløshed
  • tristhed
  • lavt selvværd og selvtillid

Få nye strategier til håndtering af svære følelser og tanker

Når vi er udfordret af tilbagevendende negative tanker, og vi bliver opslugt af bekymringstanker eller selvkritiske tanker om ikke at være god nok, har vi en tendens til at ville flygte væk fra de ubehagelige følelser og tanker.

Måske forsøger vi at flytte vores fokus væk fra den ubehagelige følelse eller tanke ved at gå på facebook, se fjernsyn, spise, drikke eller arbejde mere. Desværre hjælper den strategi kun i kort tid. Som oftest vender de negative tanker og følelser tilbage.

I ACT stopper vi med at bekæmpe de tilbagevendende negative tanker og følelser, men lærer istedet at forholde os anderledes til dem, så vi ikke bliver styret af dem. Vi arbejder på nye strategier, så vi bliver bedre til:

  • at håndtere de svære følelser (usikkerhed, uro, dårligt selvværd m.v.)
  • at håndtere smertefulde tanker (selvkritiske tanker eller tanker om hvad andre tænker og mener om dig)

Find ind til det, der gør livet meningsfuldt

I ACT arbejder vi på at finde ind til det, der giver mening for os i livet - ind til det der betyder mest for os, og så handle på det. Kort sagt har vi fokus på:

  • at stoppe kampen med de svære tanker og følelser
  • at handle på det, der er meningsfuldt for os
  • at tage mere bevidste valg i livet
  • at øge bevidstheden om egne værdier
  • at øge opmærksomheden på egenomsorg
  • at opnå bedre livskvalitet
  • at opnå mere nærvær og opmærksomhed i nuet

Få et opkald af Birthe Buhl