"Livet giver mest til dem, der får mest ud af det, livet giver dem" - Russ Harris

Når de selvkritiske tanker dominerer

Meget af den smerte, mange af os oplever, kommer fra vores tanker.

Vi fylder os selv med negative og kritiske tanker - tanker om ikke at være god nok, tynd nok, klog nok, smarte nok eller smuk nok. Vi straffer os selv mentalt for noget, vi mener, vi tidligere burde eller skulle have håndteret anderledes.

Når vi ikke er opmærksomme på, at tanker bare er tanker, kommer vi let til at identificere os med tankerne, og det bliver til et destruktivt selvpineri. Et selvpineri vi til tider holder fast i og fodrer os selv med i årevis.

Hvor mange venner ville du have, hvis du mødte dem med samme kritiske tilgang, som du ofte møder dig selv med? Måske ingen!

Vores kritiske tanker om ikke at være god nok, får os ofte til søge anerkendelsen uden for os selv. Vi søger den i andres accept, men uanset hvor meget eller hvor lidt accept vi får af andre, vil vi aldrig føle os gode nok, når vi ikke accepterer os selv.

Det er tankerne, vi har om os selv, kærligheden til os selv samt vores evne til at rumme os selv på godt og ondt, som er afgørende for den selvværdsfølelse, vi har. Det er det, der afgør, hvordan vi oplever livet.

Giv slip på de selvdestruktive tanker. Du er god nok.

Hvad ville det betyde for dig, hvis du begyndte at møde dig selv med samme forståelse, omsorg, rummelighed, empati og kærlighed, som du møder andre?

Hvad ville det betyde for dig, hvis du gav slip på fortidens smerte?

Hvad ville det betyde for dig, hvis du tilgav dig selv?

Lyt godt efter de svar der kommer…

Ingen af os går gennem livet uden, at vi ville ønske, at vi tidligere havde handlet eller reageret anderledes. Vi kan ikke skrue tiden tilbage. Det eneste, vi kan, er at lære af livet, så vi fremadrettet kan tage mere bevidste valg med større respekt for andre og os selv. Ingen har glæde af, at du straffer dig selv med kritiske og bebrejdende tanker. Vi kan undskylde, når det er på sin plads, og så tilgive os selv.

Du er god nok.

Mød dig selv med kærlig opmærksomhed.

Lyt til dit hjerte og mærk efter hvad du har brug for.

Vær nærværende og tilstede i livet.

Kærligst, Birthe

Klik her for at komme retur

Få et opkald af Birthe Buhl eller ring på 40 10 80 27